Fredag d. 9. oktober 2009 af Helle Fjord
Caroline Henderson
Caroline Henderson er på trappen med et helt nyt album. Mød hende på Magasinet søndag den 31. januar kl. 20:00.
KØB BILLET
Den 26. oktober udkommer Caroline Hendersons niende soloplade, ”Keeper of the Flame”, der tager tråden op fra hendes forrige og meget anmelderroste album, ”No. 8”, som solgte over 30.000 eksemplarer.
På “Keeper of the Flame” fortolker Caroline Henderson en række jazzstandards af blandt andre Cole Porter, Duke Ellington og Nina Simone, som oprindeligt stod bag titelnummeret. Albummet byder også på fortolkninger af numre af blandt andre Bob Dylan, Tom Waits og PJ Harvey og et enkelt nykomponeret nummer, ”evolution”, fra Hendersons hånd.
Repertoiret er lige efter Caroline Hendersons smag, og når et så vidtspændende materiale lægges i hænderne på Caroline og nogle af landets dygtigste musikere, kommer der et ualmindelig sofistikeret og helstøbt resultat ud af det. Det er endnu engang lykkedes for Caroline Henderson og producer Anders Christensen at skabe en unik lyd, som er helt uden sammenligning.
Med ”Keeper of the Flame” får Caroline Henderson atter slået fast, at hun er en af vor tids allerdygtigste og mest spændende kunstnere, når hun indfølt og dybt personligt synger sangene så smukt, at nakkehårene rejser sig.
For mere information se her.
Del på Facebook