Fredag d. 11. juni 2010 af Maria Charlotte Pedersen
Volbeat i Odense Idrætshal
I september udkommer Volbeats nye album ”Beyond Hell/Above Heaven”. Oplev nogle af sangene fra albummet, når de giver koncert i Odense Idrætshal lørdag d. 20. november 2010.
Siden Volbeat blev dannet i 2001, er de braget igennem, både i Danmark, men i den grad også i udlandet. De er i øjeblikket det danske band, der har mest international succes, og blev derfor inviteret med på Metallicas turné i USA.
Bandet har udgivet 3 albums, hvor af de to seneste opnåede platin i Danmark og guld i Finland.
På det nye album kan fans se frem til 13 numre med den genkendelige Volbeat-lyd – regulær rock og også mere hårdtslående sange.
Volbeat har i de sidste par år turneret i Europa og USA, hvor de har spillet for mange tusinde mennesker på rockfestivaler og stadioner rundt omkring. Da billetsalget for to uger siden startede til den tyske del af deres turné, toppede de salgslisten på Tysklands største billetsalgs-site og overhalede flere internationale acts.
Det er derfor et stærkt og velspillende band, der i november går på scenen i Odense Idrætshal med deres største liveproduktion til dato.
Del på Facebook