”Mamma Mia”, “Dancing Queen”, “The Winner Takes It All” og “Honey, Honey” – og et fabelagtigt sceneshow med et af verdens bedste ABBA-bands. Det er, hvad der venter publikum i Stadium Arena Fyn den 15. marts 2012.
Da showet havde premiere på Londons legendariske spillested, Royal Albert Hall, skrev en anmelder bl.a. at:
- Showet var så autentisk, at der var tidspunkter, hvor det føltes, som om jeg var i et levende voksmuseum: det var, som om jeg var blevet transporteret tilbage i tiden, til dengang ABBA var på turné i 70’erne. Bandet var lige så fantastisk som sangerne, og jeg er sikker på, at det vil væres deres præstationer, jeg husker, når jeg fremover hører ABBA’s musik.
Nu er "ABBA – The Show" kommet til Danmark, og er klar til at indhylle publikum i evergreens, kæmpehits og kulørt velour i alle regnbuens farver.
Showet tager sit udgangspunkt i slutningen af 60'erne, da Bjørn, Benny, Agnetha og Frida mødtes for at spille sammen for første gang, og leder i næsten to timer publikum på en forunderlig rejse gennem den fantastiske historie om ABBA, fortalt af dirigent Matthew Freeman og fremført af Sveriges absolut bedste ABBA band, som med deres imponerede stemmer og forrygende kostumer ligner de originale ABBA.
ABBA’s officielle fanklub kalder "ABBA – The Show" for ”the best ABBA since ABBA” – det bliver en oplevelse for enhver musikelsker, og for ABBA-fans er det et must-see. Simpelthen.
"ABBA - The Show" spiller i Stadium Arena Fyn, torsdag den 15. marts 2012.
En lækker start på en fantastisk aften
Husk, at du kan gøre din ABBA-oplevelse komplet med en lækker showmenu i restauranten på Odense Congress Center, et stenkast fra Stadium Arena Fyn. Klik HER for at se menuen og hvordan du bestiller bord.