Fra Sanny og Jeff, de solbrune og overgearede københavnere, over den sure aalborgenser, Carsten, til Thøger der vist nok ikke er helt rask: Krysters Katel har bussen fuld af fantastiske personligheder, når de onsdag den 25. april 2012 lægger vejen forbi Magasinet.
I 2010 modtog Krysters Kartel TV-prisen for bedste satireprogram, og med god grund: det er knivskarp satire og klasse-skuespillerpræstationer, tilsat en lille smule vanvid.
Resultatet er et fantastisk underholdende sketch-show, hvor vi kommer hele vejen rundt om Danmark og danskerne - set gennem DR's allermest krøllede og geniale hjerner.
Nu tager folkene bag succesen så deres lune og lejlighedsvis lettere vanvittige persongalleri med sig i tourbussen, når de besøger en række danske byer med et show sat sammen specielt til "Så Hakken Spætten"-tournéen - heriblandt Odense.
I Odense er det Magasinet, der lægger scene til, og der er vel næppe nogen steder du kommer tættere på kunstnerne end hér - ikke at du har lyst til det, når Thøger underholder med sin seneste sygdom, eller Fodboldgutterne kommer op at toppes over hvilken klub der er den fedeste i verden...
Det bliver med andre ord en fantastisk aften for alle, der følger Krysters Kartel hjemme fra sofaen og som gerne vil opleve deres yndlingskarakterer helt up close and personal. Go fornøjelse!